Design 8410
Design 8410 er en mindre design virksomhed med fokus på lamper og møbler i træ. Vores motto er at gøre idé til design og design til virkelighed – for hos os er der ikke langt fra inspirationen rammer, til vi står med et færdigt produkt. Vi elsker det lidt skæve, det anderledes og finurlige og finder vi produkter derude i verden, som lever op til vores egne krav om design, form og funktion, tager vi det gerne med i vores eget produktsortiment. Derfor kan du også finde produkter hos os, som er produceret andetsteds.
Vi elsker det enkle og stilrene – design må gerne være simpelt!
Det skal have rene og enkle linjer, som kan holde til skiftende trends og som har en aura af tidløshed over sig. Vores design skal være funktionelt og gerne give forbrugeren en
gevinst – enten gennem det simple og enkle design udtryk, det finurlige og lidt skæve indslag eller helt enkelt, gennem produktets funktion.
Vi arbejder med flere træsorter – ofte i massiv olieret valnød eller en flot ubehandlet lys birketræsfinér. Vi elsker glødepærer og designer ofte vores lamper til brug med både store og små globe glødepærer. Pærerne skaber hygge og stemning og giver samtidig et godt lys, som man stadig kan arbejde eller læse ved. Pærerne kan anvendes med
lysdæmper, der dog ikke følger med.
Vores lamper, som tæller både pendler, standerlamper og bordlamper, er helt unikke og vi ønsker, at du skal supplere dem med din egen personlige stil – derfor følger lampeskærmen ikke med vores lamper, men kan tilkøbes i vores webshop.
Vores møbler – borde og hyldesystemer samt garderobetræer, er innovative og lægger op til en snak om design, form og farver. Vi mikser flere materialer i vores møbeldesign for at sikre, en slidstærk og holdbar overflade der kan holde til dagligt brug og forlænge vores produkters levetid.